Pleje og vask af silke

Care & Washing of OPSUNDBAY Silk

Følg disse ti råd, så får du ren silke, som du kan nyde hver gang du sover.


Pleje & Vask af silke

  1. Vi anbefaler at du vasker silke separat - gerne håndvask. Brug lunken vand tilberedt med mild sæbe specielt til silke. Skyl efter med lunken vand. Silkemasker må kun vaskes i hånden.

  2. Silke skal ikke vaskes mere end 20 - 30 minutter på silkevask eller skånevask, max 30 grader. Silken må absolut kun vaskes med silkevaskemiddel. Silkevaskemiddlet må ikke indeholde optisk hvidt, enzymer og parfume. Silken tørrer meget hurtigt, og må ikke tørretumbles. Tag silken ud af vaskemaskinen straks efter vask, stræk det pænt ud og hæng det til tørre.

  3. Hvis strygning foretrækkes, skal det ske, mens silken er fugtig og ikke helt tør. Temperaturen skal være lav (silkeprogram).

  4. Silken er meget skinnende og glat når det først tages i brug. Efter det er blevet vasket et par gange, får silken et mere mat og blødt udtryk, som er helt naturligt. De fleste syntes faktisk, at silken bliver endnu bedre at sove i efter et par vaske.

  5. Silketråden er fra naturens side både meget stærk og utrolig blød. Hvis du passer godt på silken, så vil den være en drøm at sove i, i mange år. Men tænk på det som din egen hud. Hvis du skrubber den for hårdt, og vasker den for meget, med forkerte produkter, går der hul på den.

  6. Silke støver ikke lige så meget som bomuld og hør. Derfor vil du heller ikke opleve så meget støv i dit soveværelse. Støvmider og andet småkravl trives ikke i silke, så det er ofte kun nødvendigt at lufte dynerne af og til.

  7. Pletter – Det er vigtigt at alle pletter fjernes nænsomt inden silken bliver vasket i vaskemaskinen. Hvis man opdager et ”uheld”, så vask straks området i lunken vand, så pletten bliver helt opløst. Man kan bruge pletfjerner til meget svære pletter fra fx blod, rødvin og lignende. Her er det vigtigt at man forsigtigt gnider pletten væk og skyller med rent vand med det samme, så kemikalier skylles ud af silken – inden det vaskes i vaskemaskinen (Se punkt 1).

  8. Rens – Det er meget få renserier, der faktisk har forstand på silke. Spørg altid specifikt hvordan de fjerner svære pletter. Hvis de svarer acetone, så hold dig langt væk. Acetone misfarver silken og pletter kan aldrig gå væk!

  9. Sengetæppe og pyntepuder – Hvis du gerne vil beholde silkens flotte glans, så pas godt på det. Du behøver ikke at vaske det, hvis du ikke sover på det. Det skal bare luftes en gang imellem. Pas på med cremer og olier, da dette kan give pletter.

  10. 10. Silkedyner og silkepuder – Vaskes på kort silkeprogram, max 30 grader. Brug kun silkevaskemiddel. Silkedynen strækkes forsigtigt i form og skal gerne liggetørre.

 

Instruktion:

  • PH neutralt vaskemiddel kun til silke
  • Ingen optiske blegemidler
  • Maskinvask – kold
  • Må ikke bleges
  • Ikke tørretumbles
  • Stryge - lav varme, damp eller tør
  • Kemisk rensning, ingen trichlorethylen
Forrige artikel Næste artikel